søndag den 23. juli 2023

Bullitt Biketrip 2023




Sommerens cykeltur er afsluttet. Vi fik set Roskilde fjord samt en del af Isefjorden. Vi gjorde et skønt ophold på Orø, hvor campingpladsen opfyldte alle vores behov fx. saunatønde, god kaffe og is. 

Vi kørte meget af cykelrute 40, som til tider havde udfordrende underlag som grov grus og græs. Mod slutningen tog vi en lille del af cykelrute 53/69.

Vi kørte lidt over 250 km. Frida og Ellen cyklede hele vejen og Alfred en del af ruten.

søndag den 4. august 2019

Sommerferie 2019

Årets sommerferie var en cykeltur. Vi ville gerne til Nord-Tyskland og køre langs kysten. Idéen var at denne rute ville være flad, hvilket passer både til ladcykel og til Frida og Ellen som havde valgt at cykle selv begge to.

Vi kørte fra Højdevangs Allé en mandag formiddag. I allersidste øjeblik besluttede vi os for at medbringe Alfreds løbecykel, hvilket viste sig at være et stort hit. Heldigvis mødte vi 3 fra området, som hjalp til en god start og høj selvtillid hos Frida og Ellen.

Vi kørte til Tårnby station og tog toget til Hyllie i Malmø. Vi havde god tid i Malmø, da vi først skulle nå færgen mod Travemünde sen aften.

Ved færgen kom vi i meget god tid. Humøret var højt, og blev endnu højere da vi ombord på færgen fik en kahyt med udsigt. Det var en flot tur ud under Øresundsbroen.

Tidlig morgen i Travemünde begyndte Tysklandsdelen af ferien. Vi måtte krænge os ud blandt alle de lastbilen, der hovedagligt var med færgen. Vi gjorde holdt i Travemünde og fik gode chokoladecrossainter og Frida og Ellen lavede et godt indkøb af legetøj, som de mente kunne være i cykelkurven.

Tyskland bestod af en masse gode strande, fine cykelruter og klassisk (Øst-) Tysk mad.

Vi kom forbi Wismar, hvorfra vi tog færgen til øen "Pöel". Vi mødte Kirstine & Christian med børn. De havde Campletten med, og vi var der et par dage med dem, før vi kørte videre til den velbesøgte del af kysten. Her mødtes vi dem igen og spiste en farvelmiddag.

Det sidste holdt i Tyskland blev en campingplads nord for Rostock. Vi tog en dag til Rostock og så nye dele af den fine by.

Næste del af turen skulle foregå i Sverige. Vi kom igen meget tidligt til færgen i Rostock. Vi fandt den eneste grillbar i havneområdet og fik en skøn Dönerkebab, inden aftenafgangen. Denne gang havde det ikke været muligt at få kahyt, så vi fandt et godt hjørne på færgen, og fik rent faktisk lidt søvn, inden vi ankom til Trelleborg.

Vi kørte af færgen. Inden vi var kommet ud af havneområdet fandt vi en åben låge til en Sheel-station. Det viste sig at være ret heldigt, for et lyn- og tordvejr brød løs i samme øjeblik, så vi endte med at tilbringe et par timer på tankstationen. Derefter tog vi hen for at se Trelleborg fæstning. Derefeter var vi endu ikke helt sikre på vejret, så vi tog et par timer på Espressohouse.

Endelig startede cykelturen, mod det bedste badested vi kender i Sverige - Kämpinge strand. Overnatningen tog vi på Falsterbo, og vi tog en meget flot aftentur ud at se Skanör, spise rejer og se solnedgang.

Dagen efter var det hjemad til Amager. Vi holdt fika på Annas Bageri i Ljunghusen og frokost på en meget fin planteskole med fantasipark i Vellinge. På turen op mod Malmø mødte vi en anden famile på cykeltur, som foreslog vi skulle tage en cykelferie til Hönö ved Göteborg hvor de kunne klare logi, - vi var allerede tændte, selvom vi havde trætte ben.

Tog til Tårnby, og hjem til Højdevangs Allé, 2 uger efter start. Vi var hjemme før beregnet så vi tog staycation i København resten af ugen

onsdag den 4. juli 2018

Sommer 2018

I 2017 kom Alfred til Verden, og vi valgte at springe over sommercykelturen. I 2018 er der ingen undskyldning, så Bullittbiketrip2018 står for døren. Vi har overvejet 3 ruter: Limfjorden Rundt, Rhinen, København-Berlin. Valget er faldet på København-Berlin. Den ligge lige til højrebenet - Vi kan kører direkte fra vores hjem. Frida er nu blevet så stor at hun skal prøve at cykle selv. Vi har lavet en løsning med at cyklen kan komme på slæb hvis hun får brug for pause. Det er ikke sikkert vi når hele vejen til Berlin, men vi tror der er en chance.

søndag den 13. september 2015

Sommer 2016

Vi ser frem til sommeren.. Vi håber lidt på at komme på cykelferie igen til næste sommer. Udfordringen er blandt andet at det er svært at få ladcykler med fly og tog. En mulighed kunne dog være: Tag toget fra Tårnby til Hyllie, hvor man jo må have ladcykel med. Så kunne man dreje til højre i Sverige og følge Fjärilsleden kysten rundt og selv finde det sidste stykke til Karlskrona. Vi har ikke hørt om Fjarilsruten før men BikeØresund skriver om den. Et overblik over svenske cykelleder finder her

Fra Karlskrona tager man StenaLine til Gdynia. I polen følger man denne rute til Swinoujscie. Herfra tager man så færgen til Trelleborg, og så er der kun en lille dagsetape til Hyllie station.

Så har man cyklet i Nordpolen :-)

mandag den 17. august 2015

tapiriik.com

Jeg blev opmærksom på denne meget nyttige tjeneste der kan synkronisere mellem en masse fit-apps. For exempel mellem Strava og Endomondo. Den kan gøre det bagud tid, men det ser også ud som om den kan gøre det fremover, hvis man vil betale et valgfrit beløb.

tirsdag den 7. juli 2015

Ferie forude

Så er feriestemningen så småt ved at sænke sig. Siden vi i starten af maj fandt på at vi skulle på cykelferie, har vi været i planlægningsmode. Eller det vil sige at vi har været i den fase hvor vi med spænding har set frem mod afgangsdatoen. Vi har egentlig ikke prøvepakket for vi er efterhånden vant til at skulle pakke til "primi"-tur. Vi havde en testnat i teltet i lørdags. Det gik sådan at børne ikke var i seng før 22:30 og vi blev mindet om at vore kroppe er blevet vant til en blødere seng. Så i ugen har vi hasteindkøbt nye oppustlige underlag som forhåbentlig hjælper til en god nattesøvn.

At få elcyklen har jo været lidt af en udfordring, Men vi har lånt een nu, og alt extraudstyr er monteret.

Vejrudsigten lover sommervejr - regn, sol og skyer. Men vi tror at vi er forberedt og at der mellem regnen kommer en masse dejligt vejr.

Der er lavet en speciel ferieblog som vil bliver opdateret undervejs:




fredag den 22. maj 2015

Ruten tager form

Planlægningsfasen af årets sommerferie er i fuld gang. Se mere på denne ferieblog.

torsdag den 14. maj 2015

Cykelferie


Vi har taget vores ord i os igen.

Vi skal på cykelferie!

For at teste konceptet tog vi rundt på fælleden idag.

Alt gik som smurt, så nu mangler vi bare at opgradere udstyret, -hvilket vi ser frem til.

Så nu er I advaret derude, -måske kommer vi og banker på jeres dør og beder om et tår vand og juice til batteriet på den ene cykel :-)


lørdag den 21. februar 2015

søndag den 28. september 2014

Timelapse


Ellen fik mig tidligt ud af sengen i den Århusianske. Jeg troede jeg kunne få æren af at vise hende sin første solopgang, men hun faldt i søvn lige før showet begyndte.

Jeg fik dog mulighed for at afprøve den nye timelapsefunktion. Fokus skal der lige arbejdes mere med næste gang.

tirsdag den 10. juni 2014

På barsel

Jeg er på barsel med Ellen det næste stykke tid. I dag havde jeg dog fornøjelsen af begge piger, og vi nød det gode sommervejr. Det blev også til kvalitetstid med ladcyklen, -dog uden piger. Det lykkedes at finde nye veje på Refshaleøen. Sluttede af med dukkert i Øresund - Skøn  dag :-)

tirsdag den 13. maj 2014

Slår smut

Vi slår smut næsten helt ud til det gode skib "Idun" som er sunket. Frida glæder sig til Ellens barnedåb på lørdag, hvor hun skal have to is i hver hånd!

søndag den 30. marts 2014

Middelgrundsfortet

Så tæt på vindstille som man næsten kan komme og med blankt vand og fin sol gik turen til Middelgrundsfortet.


lørdag den 29. marts 2014

Spring is here

søndag den 23. marts 2014

Kajak stats


Jeg skal nå mere end i 2014 end 2013. 

Byggeboom

Det er vildt hvad der bliver bygget ved Amager Strand for tiden. Det ser godt ud og vi håber også at der bliver plads til restauranter, hvilket er tiltrængt.

tirsdag den 18. februar 2014

Det lugter af forår

For første gang i år blev Bullitt'en luftet. Frida med bamser og dyner, sovepose mm, og ud i det blå. Turen gik til Refshaleøen hvor døren stod på klem til B&W-grunden. Vi måtte naturligvis også forbi Holmen hvor Frida igen skulle se båden der kan sejle under vandet.

mandag den 4. november 2013

22. August

onsdag den 21. august 2013

Slotsstafetten

Så blev det tid til den årlige stafet i Hillerød. Distancen var de ubehagelige 2,4 km. Ikke langt. Men så kort at man bare giver den gas hele vejen rundt, og så håber på det holder. Som det ses holder jeg stort set tiden fra sidste år.

fredag den 22. marts 2013

Verdens bedste restauranter

Idag gik det op for mig at jeg har spist på 3 af verdens 100 bedste restauranter i følge 2012-udgaven af theworlds50best.com.

Det er da OK :-)

Restaurent Relæ ligger nr 75. Den ligger på Nørrebro og jeg fik en middag i fødselsdagsgave i 2012. Fint basic afslappet sted, med super mad. Det er ikke vilde retter man får. Men det man får er godt. De serverer biodynamiske vine, og det ødelægger ikke det hele.

Bukhara ligger nr 84. Den ligger i Delhi i Indien. Vi ankom med Tuktuk og blev i første omgang læsset af ude på gaden foran Hilton hvor restauranten lå. Den var hotellets personale ikke tilfredse med, så vi satte os op i tuktukken og tuktukchauførren kørte lettere rystende op af den fine vej til hovedindgangen, hvor tuktukken blev undersøgt underneden med bombekameraer. Vores rygsække fra vores backpackerferie blev sirligt læsset på guldvogne, og vi skulle igennem lidt papirarbejde, da de var utrygge ved ikke at have papirer på os, da vi ikke boede på hotellet. Såvidt jeg husker sad man på træstubbe og spiste lammespyd, som de stod og lavede i den åbne køkken. Maden var en himmerigs mundfuld, men måske og sløret af ikke at have fået kød i 3 uger.

Chez Parnisse ligger nr. 98 og ligger i Berkeley. Jeg vidste ikke helt på forhånd at den var en så god restaurant. Jeg mindes at vi fik en OK vegetar bønne/æggeret. Men Berkeley, Californien, Solskin, mountainbike, åben vogn mv.., - hele setuppet er vist OK.

Jeg håber på endnu flere gode mundfulde i fremtiden