fredag den 22. marts 2013

Verdens bedste restauranter

Idag gik det op for mig at jeg har spist på 3 af verdens 100 bedste restauranter i følge 2012-udgaven af theworlds50best.com.

Det er da OK :-)

Restaurent Relæ ligger nr 75. Den ligger på Nørrebro og jeg fik en middag i fødselsdagsgave i 2012. Fint basic afslappet sted, med super mad. Det er ikke vilde retter man får. Men det man får er godt. De serverer biodynamiske vine, og det ødelægger ikke det hele.

Bukhara ligger nr 84. Den ligger i Delhi i Indien. Vi ankom med Tuktuk og blev i første omgang læsset af ude på gaden foran Hilton hvor restauranten lå. Den var hotellets personale ikke tilfredse med, så vi satte os op i tuktukken og tuktukchauførren kørte lettere rystende op af den fine vej til hovedindgangen, hvor tuktukken blev undersøgt underneden med bombekameraer. Vores rygsække fra vores backpackerferie blev sirligt læsset på guldvogne, og vi skulle igennem lidt papirarbejde, da de var utrygge ved ikke at have papirer på os, da vi ikke boede på hotellet. Såvidt jeg husker sad man på træstubbe og spiste lammespyd, som de stod og lavede i den åbne køkken. Maden var en himmerigs mundfuld, men måske og sløret af ikke at have fået kød i 3 uger.

Chez Parnisse ligger nr. 98 og ligger i Berkeley. Jeg vidste ikke helt på forhånd at den var en så god restaurant. Jeg mindes at vi fik en OK vegetar bønne/æggeret. Men Berkeley, Californien, Solskin, mountainbike, åben vogn mv.., - hele setuppet er vist OK.

Jeg håber på endnu flere gode mundfulde i fremtiden

Ingen kommentarer: