mandag den 9. februar 2009

Forlænget weekend i San Francisco

Efter 5 dage i San Francsco, har vi set næsten alle hjørner af byen. Vi har set alle skyskaberne i Finaciel District.

Vi har oplevet den intense stemning i Chinatown, hvor man kan få ALT muligt underligt, som man ikke troede kunne spises. Fx exempel tørrede søheste, tørrede tunger. I det hele taget gør man meget i tørrede ting i Chinatown. Der er sækkevis af tørrede svampe, fisk, ginseng, te - alt. Dog havde de også friske fisk - og frøer:



I dag søndag, dagen efter den store fejring af det kinesiske nytår stod alle kinesere i lange køer, for at prøve et lykkehjul.

Det kinesiske nytår blev fejret med en parade som gik forbi Union Square:


Ellers har vi været i de gamle hippiers højborg i Haight Ashbury. Der er man sat lidt tilbage i tiden - 70erne formoder jeg.

Bøssernes Castro har vi også besøgt, - der var alle naturligvis meget flinke. Jeg blev endda klippet af frisøren Bruno. Han var vist lidt overrasket over at der lige pludselig kom en kunde i butikken, - det skete ikke hver time tror jeg.

Vi boede på hotel i Tenderloin - det var glimrende og ikke for langt fra centrum. Dog var der en del skumle personager i gaderne om aftenen. Det var vist en form for forretningsdrivende.

Alcatraz var vi også et smut ude forbi, sådan vi med god samvittighed kan sætte kryds i guidebogen over at vi har besøgt San Francisco.

Ingen kommentarer: